Klimatilpasning i Nordre Fasanvej Kvarteret

Klimaet ændrer sig. Det betyder mere nedbør om vinteren og kraftigere regnbyger om sommeren. I Nordre Fasanvej Kvarteret oplevede vi ved skybruddet sommeren 2011 klimaudfordringerne helt tæt på. Mange havde vand i kældrene, fyldte kloaker, og rundt i kvarteret var der mange oversvømmede arealer. 
Der er stor opmærksomhed på udfordringerne ved de store mængder regn. I Nordre Fasanvej Kvarteret er der særlig fokus på at håndtere vandet på en fornuftig måde, samtidig med at det også prioriteres at få endnu mere ud af de kommende klimaprojekter. Når man alligevel skal i gang med at grave for løse problemer med regnvand, kan man samtidig skabe projekter der gør vores kvarter grønnere, giver os bedre byrum og forbedrer forholdende for trafiksikkerhed og bløde trafikanter. Derfor arbejder vi i områdefornyelsen tæt sammen med resten af Frederiksberg Kommune, når der skal planlægges klimaprojekter.

Klimatilpasningsprojekter i Nordre Fasanvej Kvarteret

Frederiksberg Kommune er allerede i fuld gang med klima- og skybrudssikring af kommunen. Der er b.la. udarbejdet en klimatilpasningsplan og skybrudsplaner – du kan læse mere her. Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning har indgået en såkaldt rammeaftale om 56 skybrudsprojekter, der skal anlægges indenfor de næste 20 år – en stor del af disse foregår her i Nordre Fasanvej Kvarteret. Blandt andet har Ærøvej og Mariendals vej fået indbygget en robusthed mod de kommende års tiltagende nedbørsmængder.

Stort projekt på vej i Nordre Fasanvej Kvarteret i 2018

En andet kommende skybruds- og områdefornyelsesprojekt i kvarteret er Kronprinsesse Sofies Vej og Holger Danskes Vej. Udover en forbedret evne til at håndtere skybrud, skal der her skabes mere trafikal tryghed, bedre parkeringsforhold samt mere grønt og flere opholdsmuligheder. Projektet går i gang sommeren 2018. Du kan læse mere her.

Hvad kan du gøre?

Projekterne på de offentlige arealer gør byen meget bedre i stand til anvende vandet samtidig med at sandsynligheden for vandskader og oversvømmelser reduceres. Den bedste robusthed sikres dog ved, at der også private bolig- og grundejerforeninger, erhverv, institutioner indarbejdes skybrudsløsninger. Du kan finde inspiration til og information om skybrudshåndtering i boliger og gårdanlæg her og her.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere, kan du kontakte:

Projektchef Brian Hansen Westerheim 
E: brwe01@frederiksberg.dk
T: 2898 4075