Farvel og tak til de 17 bænke

Det midlertidige bænkeprojekt på Kronprinsesse Sofies vej er slut. Bænkene har stået i 3 uger og er nu blevet nedtaget som planlagt. Der har været overvældende interesse for projektet og hele 1406 stemmer er blevet optalt!! Tak til alle der har været med til at sætte sløjfer.

Nedenfor kan du se afstemningsresultatet og tjekke antallet af sløjfer på netop din favoritbænk.
De 3 mest populære bænke blev nr.: 17 (1.plads), nr. 8 (2.plads), nr. 3 (3.plads). Tillykke til dem!

Der er også fundet en vinder af konkurrencen på Facebook. Det blev Susanne Wennerwald Nilsson, der havde stemt på bænk nr. 11 – bænken fik i alt fik 123 stemmer og løb med en 4.plads. Susanne vandt et årskort til Tivoli – Tillykke!

I udgangspunktet er der ingen af bænkene der bliver stående. Heller ikke den bænk der vandt første pladsen. Bænkprojektet handlede om at teste, hvor og hvordan, beboere og brugere helst vil opholde sig langs vejen. Den viden er vigtigt at indsamle, så den kan bruges i det videre forløb – når der skal arbejdes med Kronprinsesse Sofies Vej i fremtiden.

Hvad der komme til at ske i fremtiden og hvornår, vil I høre meget mere om – de midlertidige bænke var blot det allerførste skridt i en længere proces. Følg med her på siden og på vores facebook.

Resultat af ’Stem på en bænk’:

Bænk nr. 1 – 79 sløjfer
Bænk nr. 2 – 59 sløjfer
Bænk nr. 3 – 135 sløjfer
Bænk nr. 4 – 55 sløjfer
Bænk nr. 5 – 53 sløjfer
Bænk nr. 6 – 91 sløjfer
Bænk nr. 7 – 87 sløjfer
Bænk nr. 8 – 163 sløjfer
Bænk nr. 9 – 58 sløjfer
Bænk nr. 10 – ? (ukendt antal)
Bænk nr. 11 – 123 sløjfer
Bænk nr. 12 – 84 sløjfer
Bænk nr. 13 – 75 sløjfer
Bænk nr. 14 – 58 sløjfer
Bænk nr. 15 – 24 sløjfer
Bænk nr. 16 – 4 sløjfer
Bænk nr. 17 – 167 sløjfer
Bænk nr. 18 – 91 sløjfer