Byhaven kommer snart!

Den kommende byhave for enden af Fuglebakkevej er godt i gang med etableringen. En graver har allerede taget hul på klimagrøften og det lille vandhul. Senere kommer der både redskabsskur, toilet og et formidlingslokale. Sidst, men ikke  mindst, kommer alt det grønne – spiselige træer og buske og alt det andet, som kommer til at gøre stedet til det grønne åndehul, vi alle drømmer om! Byhaven forventes klar til indvielse til sommer.

I øjeblikket er en arbejdsgruppe, bestående af lokale beboere, i gang med at forme en haveforening, der i fremtiden skal have hjemme i byhaven. Der har været afholdt møde, planer og tanker for haven er blevet luftet og vedtægter for foreningen er på vej. Om ikke så længe vil haveforeningen afholde stiftende generelforsamling og alle er selvfølgelig velkomne. Haveforeningen har allerede en oprettet en facebook-side hvor du se mere.

Når haveforeningen er stiftet kan du melde dig ind og få et højbed til at dyrke i. Der er også arrangementer og workshops på vej, om dyrkning og andre aktiviteter man kan lave i byhaven. Meget mere om dette og om den kommende haveforeningen kommer snart og du kan holde dig opdateret her på siden og på facebook.

Du kan genlæse mere om projektet Byhave på Fuglebakkevej her

OBS: d. 16 april er der forspireworkshop i byhaven. Arrangementet forgår i forbindelse af ankomsten af havens højbede som vi skal samle i fællesskab. Tagtomat står for dagen og leverer kyndig vejledning. Program og tidspunkt følger - følg med her eller hold øje med facebook.

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte:

Projektleder
Stine Lorentzen
telefon 28 98 41 01
e-mail stlo01@frederiksberg.dk.