Farvel til lommeparken og gadegalleri

Måske har du allerede bemærket at store maskiner og anden byggemateriel er begyndt at blive kørt i stilling bag gadegalleriets grønne hegn.

Byggeplanerne for grunden, med bl.a. studieboliger og detailhandel og offentlig grøn taghave skal nu for alvor igang med at blive realiseret, og det betyder at vi skal sige farvel til gadegalleriet og lommeparken. I løbet af juli vil lommepark og det grønne hegn blive fjernet, så der kan blive etableret byggeplads.

Vi har hele tiden vidst at den lille plet foran den gamle Falck Station har været til låns og ser med spændthed frem til at det nye projekt kommer op at stå.