Invitation: Se skitseforslag for Kronprinsesse Sofies Vej

Efter undersøgelser, workshops og interviews med beboere på og omkring Kronprinsesse Sofies Vej, går arbejdet med at gøre strækningen tryggere, grønnere og mere skybrudsrobust i disse dage ud på at få udarbejdet et skitseforslag til vejens udformning og indretning.

Vi har bedt tegnestuen Opland om at udarbejde skitseforslaget, og første udkast af dette er klar inden længe. Vi kan derfor invitere til skitse-fernisering lørdag d. 25. februar kl. 11-12.30 ved vaskeriet i krydset mellem Kronprinsesse Sofies Vej og Holger Danskes Vej.

Alle er velkomne, og vi vil meget gerne høre, hvad I synes, så kritik, kommentarer og forslag kan indarbejdes i det endelige siktseforslag.

Program for dagen:

- Velkomst og information om projektet

- Tegnestuen OPLAND præsenterer skitseforslag

- Se nærmere på forslaget og tiltag

- Fælles opsamling og dialog over kaffe hos Ristorante Da Claudio

- Tak for i dag, og hvad sker der så?

Tilmeld dig gerne på facebook-begivenheden https://www.facebook.com/events/1199191753534993/ eller via nfk@frederiksberg.dk, hvor du ligeledes kan henvende dig, hvis du har spørgsmål.

Du kan læse mere om projektet her, og følge med på Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarterets facebookside.