Liv under buen søger frivillige

Vil du være med til at præge området under og omkring Bispeengbuen fremadrettet? Så hører Liv under buen rigtig gerne fra dig.

Liv under buen er en frivillig forening bestående af fire boligforeninger på tværs af Nørrebro og Frederiksberg, som alle  er umiddelbare naboer til Bispeengbuen. Gennem en række spændende aktiviteter og arrangementer har foreningen siden 2003 arbejdet med at omdanne og forbedre området under og omkring Bispeengbuen.

Har du lyst til at deltage som frivillig til et af de mange arrangementer, eller har du en ide til en aktivitet, som det afspærrede område under Bispeengbuen kan benyttes til, så hører Liv under buen rigtig gerne fra dig.

Læs mere og kontakt Liv under buen her