Nyt om den kommende plads ved Mariendal Kirke

Projektet vedrørende etablering af den kommende nye plads ved Mariendal Kirke er desværre forsinket.
De meget komplicerede matrikelforhold på arealerne har medført forsinkelser, sammen med disponering af parkering.

På sidste borgermøde blev det klart, at der er en be­kymring omkring disponering af parkering mod bebyggelsen ”Mun­ken”, hvorfor vi har besluttet at rykke parkeringen, så der fortsat er grønt foran Munken.

Da kirken også skal fungere i hele byggefasen har vi valgt at udskyde igangsætningen til foråret. Vi forven­ter således, at anlægsperioden starter forår og slutter sommeren 2017.

Kapellet til kirken er blevet revet ned og mange af materialerne er afleveret til genbrug. Med fjernelse af  kapellet opleves haven meget større, og der vil være bedre mulighed for ophold til glæde for alle, når projek­tet er færdigt. Endvidere er den store bevoksning på kirkens apsis også fjernet. Dette er bl.a. sket for at afrense murværket, så den fremtræder smuk og vedligeholdt. Årsagen til fjernelse af bevoksningen skyldes også, at kirkens område har været plaget af rotter.
Kloakkerne omkring kapellet viste sig at være ideelle  bosteder for rotter. Mariendal Kirke konstaterer nu at rotteplagen er væk.

Der arbejdes nu på at få skitsen færdig, til den politiske behandling inden anlægsstart, så vi kan komme i gang med at realisere projektet og give området det tiltrængte løft det fortjener.