Status på opgraderinger af Kronprinsesse Sofies Vej og Holger Danskes Vej

Kronprinsesse Sofies Vej og den østlige del af Holger Danskes Vej (øst for Kronprinsesse Sofies Vej) skal i 2018 have et løft. Vejene skal gøres mere robuste overfor skybrud, den trafikale tryghed skal øges, parkeringsforholdene skal optimeres og så skal der gøres plads til mere beplantning og ophold.

Baggrund – fra to vejprojekter til ét

Opgraderingen handlede til at starte med kun om Kronprinsesse Sofies Vej, der skal klimatilpasses og gøres til Nordre Fasanvej Kvarterets ”rygrad for bløde trafikanter”. Da et lignende projekt sidenhen er blevet vedtaget for den østlige deæ af Holger Danskes Vej, er de to projekter nu lagt sammen.

Det betyder mere effektivt anlægsarbejde og færre gener for jer, der bor på vejen, men også, at arbejdet først kan igangsættes i 2018, og ikke – som den oprindelige tidsplan for Kronprinsesse Sofies Vej lød på – allerede her i løbet af 2017.

Tidsplan

Frederiksberg Kommune er i øjeblikket i dialog med de entreprenører, der skal udføre arbejdet.

På baggrund af det solide vidensgrundlag, der bl.a. er skabt gennem en række borgermøder i kvarteret, udarbejder rådgiverne konkrete løsningsforslag for de to veje. Forslagene vil blive præsenteret på et borgermøde i starten af 2018, hvor alle interesserede inviteres til at se og kommentere de konkrete planer

Det egentlige arbejde på Kronprinsesse Sofies Vej og Holger Danskes Vej udføres i sommeren 2018.

 Mere information – kom til Infomøde d. 10. oktober

Frederiksberg Kommune afholder et infomøde d. 10. oktober kl. 19 på Professionshøjskolen Metropol, Kronprinsesse Sofies Vej 35. Her kan du høre mere om det samlede projekt, status og det videre forløb. 

Har du lyst til at deltage, må du meget gerne tilmelde dig begivenheden på facebook: goo.gl/yQSs7n eller ved at skrive en mail til Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret på nfk@frederiksberg.dk. Brug samme adresse, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til projektet.