Vær med til at udvikle projektet under Bispeengbuen

Åbent møde på onsdag d. 12. kl 17.00 - 19.00

Kom og hør om projektet under Bispeengbuen og vær med til at påvirke udviklingen.

Onsdag d. 12. august inviterer Platant, i samarbejde med områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret og Liv Under Buen, alle interesserede til dialogmøde om, hvad næste skridt i udviklingen af det nye kulturhus under Bispeengbuen skal være. 

Der er afsat midler til løbende at gøre det underdørs kulturhus under Bispeengbuen bedre og mere brugbart, men det kræver at vi få ideerne frem og arbejdet i gang. Gennem deltagelse i dette møde kan du være med og få indflydelse på, hvad der skal ske.

Hvilke arrangementer skal afvikles? 
Hvad mere skal der bygges? 
Hvilke faciliteter ville være rare at have adgang til? 

Kom med dine erfaringer, gode ideer og/eller praktisk arbejde og vær med til at påvirke, hvilke tiltag der skal gøres. Til dialogmødet gør vi desuden opmærksom på, hvilke aktiviteter der i dag sker i byrummet, og hvordan man får adgang til byrummets faciliteter. 

Program:

17:00 Platant og områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret byder velkommen

17:15 Introduktion og gennemgang af byrummet og byrummets faciliteter 

17:30 Gennemgang af udviklingspotentialer - hvad fungerer godt, hvad fungerer mindre godt i byrummet og hvor kan der udvikles og tænkes nyt? 

17:45 Snacks og drikkevarer serveres til en idegenerering på nye tiltag. 

18:10 Opsamling

18:20 Hæng ud og spil floorball