Oversigtskort med indramning af områdefornyelsen

Nordre Fasanvej Kvarterets afgrænsning

Lidt om områdefornyelsen

Velkommen til Nordre Fasanvej Kvarteret!

Nordre Fasanvej Kvarteret, afgrænset af Godthåbsvej, Duevej, Borups Allé og Kommunegrænsen,  er blevet beskrevet som et ”frikvarter” – et frirum - hvor nye idéer kan afprøves, og hvor kreativitet kan udfoldes i anderledes rammer. Et kvarter, der kan noget, resten af Frederiksberg ikke kan.

Områdefornyelsen er med til at understøtte denne særlige karakter. Samtidig skal områdefornyelsen bidrage til at udvikle Nordre Fasanvej Kvarteret, så det hænger sammen med Frederiksberg og de kvaliteter Frederiksberg er kendt for – høj bykvalitet, træer, og grønne, gode byrum.

Hvad er en områdefornyelse

En områdefornyelse er en 5årig byudviklingsindsats, hvor der i samarbejde med lokale beboere og aktører sættes ind med en række tiltag for at udvikle et afgrænset område. Områdefornyelsen faciliteres af Frederiksberg Kommune, men er medfinansieret med 1/3 fra staten.

Læs mere om områdefornyelsen som indsats

Et program for kvarterets udvikling

Som led i projektets opstart har Frederiksberg Kommune udarbejdet et program. Programmet, som er udarbejdet i samarbejde med lokale aktører og beboere, tydeliggør visionerne og viser vejen for arbejdet, men de konkrete tiltag og indsatser vil løbende blive udviklet gennem tværgående samarbejder mellem offentlige og private parter.
Programmet indeholder syv temaer, som rummer nøglepunkterne for kvarterets udvikling.

Læs om de 7 temaer og baggrunden for at udvælge Nordre Fasanvej Kvarteret i ”Program for områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret” som kan downloades nederst på siden.

Lokal inddragelse og tværgående samarbejde

En vigtig del af en områdefornyelse er koordinering af indsatser på tværs af mange forskellige aktører, fra de lokale beboere og brugere af kvarteret til den kommunale forvaltning på tværs af mange fagligheder. Dette sikres gennem en organisering, der sørger for inddragelse i alle trin og faser af projektet.

Særligt for områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret er den lokalt baserede kvartergruppe og arbejdsgrupperne. Hvor henholdsvis lokale repræsentanter for centrale aktører og alle interesserede beboere og aktører er med.

Læs mere om organiseringen og hvordan du kan være med

Kontakt

Projektchef
Brian Hansen Westerheim 
Tlf. 28984075
Mail: brwe01@frederiksberg.dk

Projektleder
Stine Lorentzen
Tlf. 28984101
Mail: stlo01@frederiksberg.dk

Projektleder
Thomas Funk
Tlf: 28984105
Mail: thfu01@frederiksberg.dk

Studiemedhjælper:
Kristine Trunshøj
Tlf: 28984076
Mail: krtr02@frederiksberg.dk