Puljen for lokalt kultur- og erhvervsliv

Har du en god idé til, hvordan der kommer mere liv i byen i den nordlige del af Frederiksberg, så kan du søge støtte til arrangementet eller tiltag gennem puljen for lokalt kultur- og erhversliv.

Puljen har til formål at synliggøre potentialer for og skabe netværk imellem erhvervs- og kulturliv ved at give disse mulighed for, at gennemføre ideer og tiltag i Nordre Fasanvej Kvarteret.

Styrke puls og livet i Nordre Fasanvej Kvarteret

Et godt kultur- og erhvervsliv giver puls og liv til Frederiksberg. Netop dette skal styrkes gennem den ny pulje så kultur- og erhvervslivet i fællesskab kan gennemføre events og aktiviteter i kvarteret. Der er ikke nogen ideer eller aktiviteter, der er for små, bare de involverer flere mennesker og skaber fællesskab og liv i området.

Hvad skal der ske

Vi behandler ansøgninger løbende. På ansøgninger under 30.000 kr. vil der være en behandlingstid på ca. 14 dage og på ansøgninger over 30.000 kr vil der være en behandlingstid på ca. 6 uger.

For at ansøge skal du bruge ansøgningsskema, som du finder nedenfor. Her finder du også puljekriterier og evalueringsskema.

Puljen er åben for ansøgninger!

Økonomi

Der uddeles 200.000 kr. årligt

Parter i projektet

Kultur og Fritid, Frederiksberg Kommune

Erhverv, ledelsesstaben, Frederiksberg Kommune

Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret, Frederiksberg Kommune

Har du spørgsmål?

Send en mail til Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret på nfk@frederiksberg.dk