Drøn på skolegården, Skolen på Duevej

Projektet "Drøn på Skolegården” blev skudt i gang sammen med elever og lærere ved Skolen på Duevejs jubilæumsdag 12. juni 2013. Her indsamlede Spektrum Arkitekter, som er rådgivere på projektet , elevers og læreres ønsker til en fremtidig skolegård. 

Åben skolegård

Henover sommeren 2013 har Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret fulgt op med "Åben Skolegård", hvor lokalområdet er blevet inviteret indenfor. Sammen med områdets foreninger og gennem workshops og fællesspisning er der blevet eksperimenteret med brugen af skolegården. 

Projektet mål 

Projektets mål er, at skolens udearealer bliver et aktiv for hele lokalområdet, som skal understøtte læring og bevægelse. Skolens udearealer skal opfordre til leg, læring og bevægelse både i og udenfor skoletiden. Desuden skal udearealet invitere til at slå sig ned og nyde eftermiddagen eller aftenen sammen med venner og familie.

Hvad skal der ske?

På skolens initiativ blev der i februar 2013 indsendt en ansøgning til partnerskabet ”Drøn på skolegården”

Nederst på siden finder du link til ansøgningen.

Denne ansøgning, som blev udarbejdet sammen med Områdefornyelsen og Spektrum arkitekter, resulterede i, at projektet sammen med  16 andre projekter i april 2013 blev udvalgt blandt 106 ansøgere til at gå videre med udvikling og endeligt projektforslag. 

Efter dette fulgte en inddragelses- og  udviklingsfase af en udarbejdelse af den endelig projektansøgning, som blev indsendt til partnerskabet til udvælgelse i starten af december 2013. 

Partnerskabet "Drøn på skolegården" udvalgte 7 projekter, som fik tilskud til at realisere deres idé. Projektet på Skolen på Duevej var desværre ikke i blandt dem.

Områdefornyelsen og skolen arbejder dog forsat på at realisere drømmen om en ny, lærerig og åben skolegård for hele kvarteret.

Samarbejdspartnere i projektet

Skolen på Duevej, Skole området og Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret (Frederiksberg Kommune).

Rådgivere: Spektrum arkitekter

Status

Projektet er afsluttet

Har du spørgsmål eller input?

Kontakt: 

Projektleder
Ditte Klerens Søndergaard
Tlf. 28984074
Mail: diso02@frederiksberg.dk 

Projektchef
Brian Hansen Westerheim 
Tlf. 28984075
Mail: brwe01@frederiksberg.dk