Kilde: Platant

Vinterby

I den varme og lyse sommerperiode bliver byens rum brugt til både arrangementer og ophold. Om vinteren derimod er der koldt og mørkt, hvilket gør, at byens pladser og gader i langt mindre grad bruges. Der er dog et stort potentiale i aktivt at bruge vinteren i skabelsen af byrum.
Vinterby er et projekt der skal skabe rammerne for at byen i højere grad bliver brugt om vinteren. Dette vil i praksis ske ved etablering af fem vinterbyrum i Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune.

Projektets formål
Vinterby skal skabe mere byliv og sætte fokus på, hvordan vi indretter byens rum så det bliver rarere at være og opholde sig i byens rum om vinteren.

Hvad skal der ske?
De fem vinterbyrum kan opleves fra slutningen af januar og frem til slutningen af marts – præcise datoer følger.
To af byrummene vil være i Nordre Fasanvej Kvarteret, det ene i krydset mellem Kronprinsesse Sofies Vej / Holger Danskes Vej, og det andet under Bispeengbuen.
På hjørnet mellem Kronprinsesse Sofies Vej og Holger Danskes Vej er der et stort og bredt fortov. På dette hjørne vil vi teste andre materialer og former på fortovet, som kan gøre opholdet i byrummet mere komfortabelt. Tekstil, træ og gummi er alle oplagte alternativer til de hårde og kolde materialer, der oftest bruges i byrummene i dag. 
Under Bispeengbuen vil der blive opført en lys- og lyd installation, som skal skabe en særlig stemning og en sjov oplevelse i sammenhæng med det allerede eksisterende udendørs kulturhus.
De fem byrum indgår i en udstilling om Vinterbyen på Dansk Arkitektur Center.
Du kan desuden læse meget mere om Vinterby og de fem vinterbyrum i den vedhæftede fil nederst på siden.  

Samarbejdspartnere i projektet

Projektet er et samarbejde mellem:

Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret

Områdefornyelse Fuglekvarteret

Sharing Copenhagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Statens Kunstfond

Platant

Status

Projektet er afsluttet, byrummene står dog stadig under Bispeengbuen.

Har du spørgsmål?

Kontakt:

Projektchef
Brian Hansen Westerheim 
Tlf. 28984075
Mail: brwe01@frederiksberg.dk

Vedhæftning: